Apento fem år: Fra 3 til 23 og prisbelønnet
Det er lykkedes konsulenthuset Apento at bygge en unik vækstvirksomhed op fra bunden på meget kort tid. Og de har gjort det helt uden et fysisk hovedkontor.
Siden Apento blev stiftet i 2018, har virksomheden formået at vokse fra de tre oprindelige stiftere til 23 konsulenter i skrivende stund, Apento’s fem års fødselsdag. Samtidig er virksomhedskulturen mere social og sammenknyttet end nogensinde – på trods af at Apento’s konsulenter ikke rigtigt mødes til daglig. I hvert fald ikke fysisk.
Så hvordan bærer man sig ad med, på kort tid, at skabe en sammentømret organisation i stærk vækst uden det daglige nærvær? Det har Apento fundet opskriften på.
Selvstændighed gennem fællesskabet
Alle Apento’s konsulenter er selvstændige freelancere med egne CVR-numre og alt, hvad der hører til. Så når en konsulent rådgiver en kunde, kan konsulenten trække på et stort felt af motiverede konsulenter med andre kompetencer, for at give kunden den optimale løsning.
Det er vigtigt, at man har det rigtige mindset, for at fungere godt i Apento’s kultur.
“Det er indstillingen i Apento,” siger Jens Ole og fortsætter: “Vi bygger de bedste løsninger, når vi deler med hinanden og inddrager vores kompetencer, dér hvor de bedst kan komme i spil. Det siger sig selv, at konsulenterne kun kan sætte hinandens evner i spil, når de har et godt overblik over de kompetencer, hver især besidder. Det forudsætter, at Apento’s konsulenter har lyst til at lære hinanden at kende.”
Det var Peter Selch Dahl, Ronni Pedersen og Jens Ole Kragh bevidste om, da de stiftede Apento i 2018.
Ikke bare “endnu et IT-hus”
Da Peter, Ronni og Jens Ole startede virksomheden i maj 2018, var det med den klare ambition, at Apento ikke bare skulle være endnu et upersonligt freelance-bureau som så mange andre. Apento skulle være noget andet end de store Microsoft-huse, de selv kom fra.
Apento skulle have styrken fra de større, etablerede IT-huse kombineret med fleksibiliteten fra freelance-branchen – uden at hive svaghederne med.
Hvis det koncept skulle fungere, vidste stifterne, at det sociale aspekt ville være en vigtig faktor. Og når der netop ikke er fysiske rammer til at sætte scenen i dagligdagen, er de sociale arrangementer essentielle i skabelsen af en god virksomhedskultur.
Der bliver gjort noget ud af Apento’s sociale arrangementer. Det skal være anledninger, der kan samle folk og skabe minder. Og der skal også gerne være mange anledninger.
Det er en opskrift, der har virket i fem år nu. “Folk har lyst til at mødes og se hinanden. Og ikke bare af pligt!”, griner Jesper Drechsler Nielsen, som er salgsdirektør og partner i Apento.
Sådan bygger man en virksomhedskultur uden fysiske rammer
For at passe ind i Apento’s konsulenthus kræver det et højt niveau af sociale kompetencer. Både for at kunne fungere godt ude hos kunderne, men i endnu højere grad for at få Apento til at hænge sammen på midten.
Apento’s partnere går meget højt op i at samarbejde med mennesker med de rette personlige egenskaber. Derfor gør de en dyd ud af at møde potentielle Apento-konsulenter fysisk – ansigt til ansigt.
“Der er nogle begrænsninger, når alt foregår online. Man får ikke den samme fornemmelse for personen i et videoopkald, som hvis man ser vedkommende i øjnene,” siger Jesper.
“Selvfølgelig skal folk også gerne være dygtige på det tekniske, men meget af dét kan man hurtigt tillære sig. Men hvis konsulenten ikke har den rigtige indstilling, der passer ind i vores hus, kommer samarbejdet ikke til at fungere optimalt,” fortæller Jens Ole.
Bliv selvstændig – med Apento i ryggen
Der er mange ansatte rundt omkring i de danske virksomheder, som overvejer at tage springet ud i livet som selvstændig, men holder igen af flere grunde. Om det er familien, papirarbejdet eller alt det praktiske.
Derfor lægger Apento mange kræfter i onboarding-processen. Det er ikke bare en bunke visitkort og en firmatelefon. Konsulenter, der starter et samarbejde med Apento får en gennemgående pakke, der rækker langt ud over det basale for at gøre det så nemt og smertefrit som muligt at tage springet ud i livet som selvstændig erhvervsdrivende – i Apento-teamet.
”Vi ved godt, hvordan man har det, når man står foran den beslutning, for vi har selv været der, og vi har selv stået med alle bekymringerne ved at ‘tage springet’. Vi vil gerne gøre det hele så nemt som muligt for konsulenter, der er interesserede i at arbejde med os”, siger Jens Ole.
Vi hjælper både med banken, forsikringer og advokat, Microsoft-adgang, hardware, B-skat – det hele!
Det er sjovt at arbejde med de bedste
På samme måde som Apento blev stiftet med en stærk prioritering af de sociale arrangementer, var det også et klart mål, at Apento kun skulle beskæftige sig med de opgaver, der udfordrer og giver energi.
Derfor har Apento heller ikke udbredt sig til andre forretningsområder end de tre kerneområder: Security, Modern Work og Azure. Det betyder, at Apento har held til at tiltrække de bedste konsulenter i branchen, fordi de kan få lov til at fordybe sig i deres interesser.
På samme måde tager Apento kun de kunder, der er teknologisk modne. “Hvis man er klar og har lyst til at udnytte Microsoft-produktsuiten helt ud i til kanten af stregerne og måske prøve at flytte stregerne lidt, så vil vi rigtig gerne være med”, siger Jens Ole. “Derudover er det underordnet, om kunden er en virksomhed på 20 eller 20.000 ansatte – det er opgaverne og kundens parathed, der tæller. ”
Kronen på værket – lige i tide til fødselsdagen
Få dage før Apento’s fem års fødselsdag blev virksomheden nomineret til en række af de prestigefulde Microsoft Partner Awards.
Som den eneste Microsoft Partner i Danmark blev Apento nomineret i alle de 3 kategorier, der vedrører Microsoft Infrastructure.
Apento blev anerkendt med en Microsoft Partner Award i kategorien Modern Work. Det er ikke hverdagskost for en virksomhed, der kun har fem år på bagen.
“Det er på en måde det samme som, at Microsoft siger, at vi er Danmarks bedste til Microsoft Infrastructure. Vi er de eneste i Danmark, der er nomineret hele vejen rundt. Det er en kæmpe cadeau!”, slutter Ronni Pedersen af.
Har du spørgsmål, er du i tvivl, eller overvejer du dit næste skridt, så er vi klar med svar, vejledning og den information, du skal bruge for at komme videre.
Kontakt Jens Ole Kragh, hvis du vil høre mere om dine muligheder.





