Alt fra A-holdet

Ikke helt det, du ledte efter?
Prøv med en ny søgning eller kontakt os på [email protected] / +45 20 85 91 54.

Om os

A-holdet der føles
som dit hold

A-holdet er dem, der sættes ind, når kampen skal afgøres. Sådan nogle er vi. Og vi er stolte af at være et Microsoft konsulenthus på højniveau. Men vi er endnu mere stolte af at være kendt som konsulenter, der ikke føles sådan.

Apento-konsulenter i samtale omkring et mødebord

Hvad vi laver

Vi hjælper virksomheder med at styrke IT-sikkerheden, få mest muligt ud af deres Microsoft-licenser og teknologier – og sikre ledelsen ro i maven. Nogle gange som wingman for IT-chefen. Andre gange som sparringspartner. Altid som specialister i A-rækken, der træder ind lige dér, hvor der mangler viden, overblik eller flere hænder.

Hvordan vi er

Fagligt tunge.
Lette at danse med.

Apento er ikke dit klassiske IT-konsulenthus. Her er ikke noget for enhver. Kun det helt rigtige for de rette. Vi er nemlig en eliteenhed af selvstændige seniorprofiler, hvor ingen arbejder for nogen – men alle arbejder sammen. Med kunder og med hinanden.

For vores kunder betyder det tryghed i skiftet til ny teknologi og løsninger, der virker i hverdagen. Fordi vi udelukkende har konsulenter fra hylder, få kan nå. Dem der går i dybden frem for bredden. Tager ansvar. Ikke opgaver.

For vores konsulenter betyder det friheden ved selv at have hånden på rattet. Kombineret med styrken ved hver dag at have et topprofessionelt setup i ryggen – og et brølstærkt fællesskab at læne sig ind i. Énmandshære. I samlet trop. Altid aldrig alene.

Sådan ganger vi op på den værdi, vi skaber, hele vejen rundt. Med god energi, seriøs sjov og noget at have det i. Kort sagt: A-holdet, der føles som dit hold.

Apentos team samlet ved Tom Kristensens Audi-racerbil
29 +
Apento'er
4
Microsoft MVPs
200 +
Kunder
91 +
Mio. i omsætning
Hvorfor vi gør det

Har man først sagt A, 
må man også sige …

Vi gør det, vi gør, fordi IT i dag kræver mere, end de fleste afdelinger kan løfte alene. Og fordi IT-chefens vigtigste rolle i en uforudsigelig verden er at skabe ro og tilpasningsevne i systemer, der aldrig står stille. Det ansvar tager vi på os.

Som spydspidser inden for vores kerneområder hjælper vi nemlig virksomheder med at omsætte deres tid og penge til størst mulig værdi, mest mulig forudsigelighed og det sikkerhedsniveau, de ønsker. Oppe i skyen og altid helt nede på jorden.

Vi har kunder i de fleste brancher og størrelser, men fælles for dem er, at de har store ambitioner for, hvad de vil med Microsoft.

Mission
Sammen med vores konsulenter og kunder skal vi have det sjovt, være frontkæmpere og på samme tid implementere fantastiske og banebrydende løsninger baseret på Microsoft-teknologier.

Firkløveret bag Apento: Ronni Pedersen, Jesper Drechsler Nielsen, Jens Ole Kragh og Peter Selch Dahl

Firkløveret bag
Apento

Apento blev stiftet i 2018 af Ronni, Peter og Jens Ole, der alle stadig arbejder som konsulenter i kundernes maskinrum. I 2022 blev Jesper en del af ejerkredsen – eller firkløveret, som vi kalder dem.

Virksomheden bygger på – og drives af – troen på, at dem, der er de dygtigste hver for sig, bliver endnu dygtigere sammen. Derfor står vi for ekspertise, relationer og samarbejde. Bare dybere, tættere og sjovere. Og hver eneste af vores kloge hoveder brænder for at løse lige præcis de problemer, andre giver op overfor.

Det skaber en kultur, hvor faglighed og ansvar vægtes højere end vækst for vækstens skyld. Og hvor vi holder niveauet ved helt bevidst at holde os på en størrelse, der sikrer både kvalitet, nærhed og robusthed.

Microsoft-logo på facade af kontorbygning

Et af Danmarks stærkeste
Microsoft-miljøer

Microsoft er mere end en teknologipartner for os. Det er et tæt og dagligt samarbejde, der åbner døre og gør en forskel for dem, vi hjælper.

  • Microsoft Managed Partner i Enterprise-segmentet
  • Microsoft Security Elite Partner
  • 6 Microsoft Advanced Specializations
  • 2 Microsoft Partner of the Year
  • 4 Microsoft MVP’er