Typiske udfordringer
“Det er bare midlertidig adgang.”
Vittighederne står i kø, når snakken falder på Identity & Access Management (IAM) – især når emnet er passwords, policies og “midlertidige” rettigheder. Men er der ikke styr på identiteter, MFA og adgangskontrol, bliver resten af sikkerhedsarbejdet sværere. Og AI gør sjældent problemet mindre synligt.
Vi hjælper jer med at skabe overblik, stramme sikkerheden og sikre, at de rigtige har adgang på de rette betingelser.
I 2024 blev vi Microsoft Partner of the Year på Security & Compliance, og vi har Microsoft’s Advanced Specialization i Identity and Access Management – den højeste dokumenterede validering af vores erfaring og tekniske niveau på området.
Vores Security Architects hjælper med alt fra Conditional Access, hybrid identitet og Entra ID til governance, gæsteadgang og privilegerede konti. Det kan være som sparring på et eksisterende setup, konkrete forbedringer eller større omlægninger.
Uanset om I vil styrke sikkerheden, rydde op i gamle rettigheder eller skabe en mere robust tilgang til identiteter i et hybridt Microsoft-miljø, hjælper vi gerne videre.
Scenarier, vi ofte hjælper med
Conditional Access, der er vokset organisk
Undtagelser har det med at blive permanente. Vi hjælper med at gennemgå, stramme op og sikre, at jeres policies understøtter sikkerheden – ikke underminerer den.
Hybrid identitet, Local og robuste miljøer
Cloud er stærkt, men ikke altid nok alene. Vi hjælper med IAM-løsninger, der tager højde for hybridmiljøer, Microsoft Local og situationer, hvor forbindelsen ikke altid kan tages for givet.
Eksterne brugere og gæsteadgang
Samarbejde kræver adgang, men ikke fri adgang. Vi hjælper med en mere kontrolleret tilgang til eksterne identiteter.
Privilegerede konti og admin-adgang
Admin-rettigheder kræver særlig disciplin. Vi hjælper med governance, oprydning og en mere sikker håndtering af privilegerede konti.
AI-agenter som nye identiteter
AI-agenter er nu en del af IAM-landskabet med egne identiteter, rettigheder og behov for governance på linje med brugere, servicekonti og workloads. Vi hjælper jer med at tænke sikkerheden ind fra start.
Identity er ikke et engangsprojekt
IAM er ikke noget, man implementerer én gang og krydser af. Nye medarbejdere, eksterne samarbejder, systemer, AI-agenter og ændrede behov skaber løbende nye identiteter, adgangsbehov og undtagelser.
Derfor handler god Identity & Access Management ikke kun om teknologi, men om governance, drift og løbende beslutninger.
Vores Security Architects arbejder både med konkrete IAM-leverancer og som en integreret del af store organisationers sikkerhedsarbejde, hvor identitet er en central del af den daglige drift.
Som Microsoft-partner vurderer vi naturligvis også, om jeres projekt kan komme i betragtning til relevante fundingprogrammer.

Dit A-hold.
Fra hylder, få kan nå.
Har du spørgsmål, er du i tvivl, eller overvejer du dit næste skridt, så er vi klar med svar, vejledning og den information, du skal bruge for at komme videre.
Kontakt Jesper Drechsler Nielsen, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Vil du høre fra os?
Nogle gange er det bare nemmere at tage en snak. Tænd kontakten ved at udfylde formularen.



