Onsdag 11. november kl. 13:00-14:00
Hvor meget kontrol har I over jeres data og drift – og hvor meget har I brug for? Sovereign Cloud, danske datacentre og dyrere hardware giver nye overvejelser om jeres Azure-miljø. Den 11. november fjerner Martin Therkelsen og Jesper Fütterer Bing kompleksiteten og viser, hvad mulighederne reelt betyder for jeres Azure-strategi.
Det er nu over et halvt år siden, Microsofts danske datacenter “Denmark East” åbnede. En dansk adresse afgør dog ikke alene, hvor meget kontrol I har over data og drift. Samtidig gør presset på hardware og kapacitet det relevant at se på jeres næste investering med både suverænitet, økonomi og beredskab for øje.
Hvilke muligheder passer til jeres behov?
På webinaret gennemgår Martin og Jesper Microsoft Sovereign Cloud og kobler mulighederne til konkrete valg om arkitektur og drift:
- Sovereign Public Cloud: Hvor kan I få mere kontrol, mens I fortsat bruger Microsofts public cloud?
- Sovereign Landing Zones: Hvordan kan I tilføje suverænitetskontroller til jeres eksisterende Azure Landing Zone?
- Nationale partner-clouds: Hvad viser modellerne i Frankrig og Tyskland om betydningen af ejerskab, drift og nationale krav?
- Danske datacentre og regionvalg: Hvilke services kan I bruge nu, og hvad betyder regionvalget for dataplacering og beredskab?
- Azure Local: Hvornår taler krav til lokal drift, netværksforbindelse og fysisk kontrol for en lokal løsning?
- Hardwarepriser og kapacitet: Hvordan kan I håndtere perioden frem mod en hardwarefornyelse – og hvilken rolle kan Azure Site Recovery spille?
Praktisk erfaring og faglig tyngde
Martin Therkelsen og Jesper Fütterer Bing er Cloud Architects og Microsoft MVP’er med erfaring fra komplekse it-miljøer i større virksomheder og offentlige organisationer. Ved vores reception i maj fik deres indlæg særlig ros for at gøre sammenhængene klare. Nu får I indholdet som webinar med aktuelle opdateringer.
De har et stærkt A-hold i ryggen. Apento er Microsoft managed partner i Enterprise-segmentet med fem MVP’er, seks Advanced Specializations og fem Solutions Partner Designations samt Azure Accelerate-partnerstatus. Vi er desuden kåret som Årets Azure Partner i både 2025 og 2026.
Jesper Drechsler Nielsen er vært og samler spørgsmål fra chatten op undervejs.
Tilmelding
Webinaret er for dig, der har indflydelse på organisationens cloudstrategi, arkitektur eller investeringer. Det er gratis at deltage og forbeholdt virksomheder og offentlige organisationer, der samarbejder med Apento eller overvejer at gøre det.
Tilmeld dig via formularen nedenfor.
Apento gemmer og behandler dine oplysninger for at administrere din deltagelse og sende dig praktisk information om webinaret. Du kan til enhver tid afmelde dig vores kommunikation.
Tilmeld dig
webinaret
Du modtager linket til webinaret via e-mail, når vi nærmer os den 11. november. Udfyld formularen og modtag også link til webinaroptagelse og præsentation.

