I slutningen af maj 2024 fik APENTO sin anden Microsoft Partner of the Year Award – og for andet år i træk. Sidste års award for Modern Work har fået selskab af en award i kategorien ‘Security & Compliance’.
“Det har været et af de centrale mål lige fra APENTO blev grundlagt, at vi skulle være førende på sikkerhedsområdet – den her award er beviset på, at vores strategi holder,” siger Jesper Drechsler Nielsen, salgsdirektør og partner i APENTO.
“Vi har helt fra begyndelsen været enige om, at vi vil markere os inden for Microsoft Infrastructure – herunder Security og Modern Work. Vi vandt Modern Work sidste år. Nu har vi også fået prisen for Security & Compliance, som nok er det område, der er mest oppe i tiden lige nu. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med,” fortsætter Jesper.
Sikkerhed på dagsordenen
Der er ingen tvivl om, at de seneste par år med stigende spændinger på det geopolitiske plan har været med til at sætte sikkerhed på dagsordenen for danske virksomheder.
“Sikkerhed er naturligvis ‘top-of-mind’ med alt, hvad der foregår i verden nu. Vi har set et trusselsbillede, der udvikler sig hastigt, og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt. Det sætter store krav til virksomhederne om at passe på deres forretninger. Samtidigt stiller de offentlige instanser krav i form af compliance til regulativer og lovgivning, der skal beskytte samfundskritiske funktioner,” fastslår Peter Selch Dahl, partner i APENTO.
Det store tryk på virksomhederne for at leve op til interne og eksterne krav, en krig i Europas baghave, og en offentlig udmelding om et skærpet trusselsniveau mod danske virksomheder – alt sammen på en gang. Det tegner et klart billede:
“Sikkerhedsområdet kommer kun til at vokse i nærmeste fremtid. Det er sin egen dagsorden lige nu og det betyder at virksomhederne har svært ved at skaffe sig sikkerhedsressourcer – efterspørgslen er meget høj. Derfor kunne årets pris heller ikke være meget bedre timet for os,” uddyber Jesper.
Fra lovende start-up til fuldvoksen Microsoft Partner
Årets award er kulminationen på APENTOs seks år lange rejse fra virksomhedens stiftelse til status som ledende højkompetencehus inden for Microsofts softwareprodukter.
“Det markerer den retning, vi gerne vil følge – vi vil være dem, man tager med på råd, når man som virksomhed skal arbejde med sin infrastruktur, og vi vil være dem, man som ambitiøs konsulent inden for Sikkerhed, Modern Work og Azure søger til,” kommenterer Jens Ole Kragh, administrerende direktør og partner i APENTO.
Før uddelingen af årets award for Security & Compliance har Microsoft loddet stemningen blandt deres danske kunder, og holdningen er klar – APENTO er de bedste, når det gælder sikkerheden.
“Det er en stor ære at få den slags anerkendelse fra både Microsoft og kunderne. Men det er jo ikke kommet ud af det blå. Vi har arbejdet hårdt og fokuseret på at følge den vision, vi startede med, og vi har gjort alt, hvad vi kunne for støtte op om den målsætning,” understreger Jens Ole.
APENTO er kommet for at blive
“Fra vores vinkel er den her award udtryk for, at det stadig er det lange seje træk, der virker. Så er spørgsmålet om man kan bruge det udtryk, når vi lige har haft 6-års fødselsdag,” indskyder Ronni Pedersen, partner i APENTO.
“Nu arbejder vi fremad mod den næste Partner of the Year Award. Det er målsætningen fremad – mindst én nominering om året. Det er ikke for ambitiøst, hvis vi skal ligge der i markedet, hvor vi ser os selv,” forklarer Ronni og fastslår:
“Vi skal være nomineret, vi skal udvikle og investere i vores virksomhed, og vi skal hele tiden stræbe efter den næste milepæl. Ellers kan vi ikke være i toppen af branchen, og det er det, vi vil. Hvert år kommer der ny teknologi, nye måder at udnytte teknologien og ny lovgivning, der stiller større krav til branchen. Hvis vi står stille, stagnerer vi.”
“Vi vil fortsat være den partner, danske virksomheder søger rådgivning og sparring ved om implementering, adoption og strategi inden for IT-infrastruktur og sikkerhed. Der er ikke nogen i APENTO, der oplever den anerkendelse, vi får nu som en sovepude. Tværtimod – det er mere brænde på bålet,” afslutter Jesper.
APENTO Partner of the Year |
Nomineringer: 2022: Partner of the Year, Security 2023: Partner of the Year, Security 2023: Partner of the Year, Modern Work 2023: Partner of the Year, Azure 2024: Partner of the Year, Security & Compliance Trofæer: 2023: Partner of the Year, Modern Work 2024: Partner of the Year, Security & Compliance |