4. september kl. 08:30-12:30 i Aarhus
Eventet er gennemført. Kontakt os gerne, hvis vi skal vende emnerne sammen.
Tirsdagens første kop ‘sort uden sukker tak’ var klar. Preben tændte pc’en. Skærmen blinkede et øjeblik …og frøs! ”Det er de skiderikker i IT”, bandede Preben og fik et bifaldende nik fra Susan, som havde samme problem. ’Skiderikkerne’ havde udrullet en kritisk Windows-opdatering, og nu fejlede pc’erne, fordi de manglede de rette politikker.
Ovenstående er bare ét eksempel på dét, mange IT-folk bøvler med inden for Modern Work. Resultaterne af forældede processer, komplekse politikker og ’fejlopdateringen fra helvede’, der stjæler tiden, gør brugerne sure og bringer både produktivitet og sikkerhed i fare.
Heldigvis er der hjælp at få! Den 4. september stiller vi nemlig to af vores meget erfarne Modern Work-specialister, Mads Johansen og Morten Banke gratis til din rådighed på vores event i Aarhus. De arbejder til daglig med Autopilot, Autopatch, Intune og Windows 11 i nogle af Danmarks store IT-miljøer (+20.000 devices i Intune), men favner også de mindre.
Derudover giver Lars Jespersen fra Microsoft en konkret og ikke-kommerciel demo af de nye Surface Copilot+-pc’er – med fokus på AI, der også virker, når du er offline!
Vi holder det praksisnært, småt og fokuseret – max. 25 deltagere – og glæder os til dialog med dig, der sidder med ansvar for devices, deployment og Modern Work i det daglige.
Medbring dine dilemmaer
Hvilke dilemmaer, udfordringer eller daglige irritationsmomenter skal Mads og Morten tage under behandling? Eksempelvis:
- “Thomas brugte tre dage på at få en ny pc klar til en leder, fordi den gamle SCCM-proces krævede 14 manuelle trin og fysisk tilstedeværelse.”
- “Anne troede, der var styr på alle firmaets pc’er – indtil hun fandt 37 maskiner med Windows 10, uden kryptering, gemt i et lagerlokale.”
- LLL = Latterlig Lang Logon
Find selv på flere og kom gerne med dine egne dilemmaer.
Mød eksperterne: Mads, Morten og Lars
Mads Johansen er manden bag bloggen evil365 – “Welcome to the land of everything Microsoft Intune!”. Med start i support og med Intune som speciale siden 2017 hjælper han både store organisationer og små teams med at flytte sig mod en mere moderne device-management-verden, hvor rod og manuelle processer er fortid.
Morten Banke har været ansat hos Microsoft i cirka 10 år, hvor han har fungeret som Program Manager i teams relateret til Defender og Intune. Her har han ikke blot oplevet, men også stået i spidsen for verdens største udrulninger af moderne Microsoft-teknologi. Spørg ham også gerne om hans verdensrekord i Exchange!
Lars Jespersen er Senior Surface Partner Development Manager hos Microsoft, hvor han bl.a. formidler de nyeste features i Surface Copilot+-pc’er. Denne dag giver han en konkret, ikke-sælgende demo, så du kan opleve funktionerne i praksis og ikke blot høre om dem.
Program & Praktik
08:30 Morgenmad og udlevering af navneskilt
09:00 Velkomst v. Jesper Drechsler Nielsen (Apento) og Lars Jespersen (Microsoft)
09:15 Del 1: Autopilot, Autopatch, Intune og Windows 11
09:45 Pause
10:00 Del 2: Autopilot, Autopatch, Intune og Windows 11
10:45 Pause
11:00 Microsoft Surface & Copilot
11:45 Afrunding
12:00 Frokost & networking
Adresse: INCUBA Katrinebjerg, Åbogade 15, 8000 Aarhus C – der er parkeringpladser tæt på. Eventet foregår i mødelokale 18.1 og 18.2, lige ved Microsoft’s kontor.
Eventet er arrangeret i et samarbejde mellem Microsoft, ALSO og Apento.
Har du spørgsmål, er du i tvivl, eller overvejer du dit næste skridt, så er vi klar med svar, vejledning og den information, du skal bruge for at komme videre.
Kontakt Jesper Drechsler Nielsen, hvis du vil høre mere om dine muligheder.





