”Vi er tæt på at være 100 % i mål med at nedlægge hele vores on-prem infrastruktur til fordel for cloud,” fortæller Jesper Holm Sommer, systemadministrator i Hoffmanns danske IT-afdeling.
I 2018 investerede bygge- og entreprenørfirmaet Hoffmann sammen med sit svenske søsterselskab i sit sidste datacenter. Det skete med en fast strategi om, at de ikke skulle have nyt datacenter, når det skulle hardware-fornyes – i stedet skulle man gå cloud-vejen.
I dag, 5 år senere, står den danske afdeling af koncernen tilbage et meget lille datacenter-setup. Stort set hele on-prem infrastrukturen er nedlagt, og applikationsporteføljen er flyttet til Azure eller skiftet ud med produkter, der kan driftes i skybaserede løsninger.
Man skal være på Windows 11 for at få optimal udnyttelse af cloud
I starten af 2023 sendte Hoffmann den sidste Windows 10 pc ud ad døren til fordel for Windows 11.
”Vores workload med at patche og vedligeholde pc’er har vi flyttet fra SCCM on-prem til Windows Update for Business i skyen. Nu er det Microsoft, der holder vores pc’er opdateret, og i den sammenhæng har Windows 11 været naturlig del af vores cloud-strategi,” fortæller Jesper.
”Man skal være på Windows 11 for at få optimal udnyttelse af cloud. Der er flere muligheder konfigurationsmæssigt og sikkerhedsmæssigt med Windows 11, og meget ny funktionalitet bliver kun udviklet til Windows 11,” uddyber Jesper.
Windows 11 understøtter mobil management
Jesper og hans 4 kolleger er ansvarlig for al client management for Hoffmanns ca. 500 danske medarbejdere – omkring 300 pc-/mobilbrugere og 200 mobilbrugere.
På infrastruktursiden fortæller Jesper, at Hoffmann helt bevidst bevæger sig væk fra at køre administrerede netværk og VPN til fordel for cloud, hvor alt kan foregå mobilt via internettet.
”Vores brugere er ikke kun funktionærer med fast kontorplads. Vi har mange mobile brugere og stor spændvidde i deres arbejdsbetingelser – det kan være at arbejde i marken fra et mobilt internet, en mandskabsvogn der står 3 måneder på en mindre byggeplads, eller en stor byggeplads med 400 m2 kontorbygning og 50 mennesker i 3 år.”
”Vi skal kunne tilbyde samme, ensartede løsninger til alle medarbejdere, alt efter behov selvfølgelig, og her er understøttelsen af mobil management i Windows 11 en kæmpe fordel,” fastslår Jesper.
Smertefri opgradering til Windows 11
Opgraderingen til Windows 11 forløb smertefrit og uden problemer, også selv om Hoffmann opgraderede under corona-hjemsendelsen, fortæller Jesper.
”Vi har fået rigtig meget rådgivning og vejledning fra APENTO, fx om konfiguration og opsætning af tingene, automatisering af udrulningen, og verificering af vores design og planer. Fordi vi skulle opgradere til Windows 11 under corona, brugte vi også lidt længere tid på at teste selve opgraderingerne sammen med APENTO for at sikre mod fejl,” fortæller Jesper.
”Vi havde vores infrastruktur fuldstændig på plads, så da vi var klar, rullede vi bare ud, og opgraderingen kørte rigtig fint. Vores brugere har været upåvirkede af, at vi har opgraderet til Windows 11,” konstaterer Jesper.
Windows 11 øger driftsstabilitet og sikkerhed
Jesper fortæller, at Hoffmann i løbet af de seneste år har konstateret, at det giver rigtig meget driftsstabilitet at forsøge at jagte den seneste Windows-version hele tiden.
”Hvis Windows-versionerne ikke blev vedligeholdt, oplevede vi, at det kunne give problemer fx med drivere og BIOS. Vi er jo ikke de eneste, der har oplevet den form for sårbarhed, som så er blevet angrebspunkt for hackere. Der er derfor også en sikkerhedsmæssig årsag til, at vores Windows-versioner skal følge med udviklingen,” siger Jesper.
”Med Windows 11 og cloud’en er det Microsoft, der håndterer vores Windows-patchning, i stedet for at vi selv forsøger at holde trit med udviklingen. Nyeste versioner af Windows giver et mere driftsstabilt og sikkert miljø,” konstaterer han.
Sparring med APENTO om adoption af nye teknologier
”Med Windows 11 kan vi udnytte clouden fuldt ud, fx via nye sikkerhedsfeatures i Windows 11. Det er her, værdien ligger. Man kan ikke ikke-adoptere nye teknologier,” siger Jesper.
”Jeg er rigtig glad for samarbejdet med APENTO. APENTO er et hus med et meget højt kompetenceniveau, og de folk, vi taler med, er enormt dygtige. Det er fedt at sparre med APENTO, for jeg ved, at de ved alt om, hvad der sker inden for Microsoft-verdenen,” uddyber han.
Sætter pris på APENTOs korte vej til Microsoft
I samarbejdet med APENTO sætter Jesper også rigtig meget pris på APENTOs korte vej til Microsoft.
”Mange af konsulenterne hos APENTO er MVP’er og deltager i møderne med Microsoft. APENTO er med til at præge softwareudviklingen, og tager også ønsker med til Microsoft, når vi kommer med noget. Vi havde fx nogle AD-problemer med administratoradgange på nogle pc’er, som APENTO løste for os – et par måneder senere kom denne feature fra Microsoft i preview, og nu er den gået public,” uddyber Jesper, før han runder af: ”Det er rart at have nogen som APENTO, der er kompetente, og som er der for os, når vi har brug for dem!”